Venelidelser

Omkring 90 % af alle voksne har veneforandringer*. Det starter med små karsprængninger og slutter med alvorlige venesygdomme som f.eks. ulcus cruris, åbne bensår.

_{* "Bonner Venenstudie" fra "Deutsche Gesellschaft für Phlebologie" fra 2003, 3072 mandlige og kvindelige probander mellem 18 og 79 år. Resultaterne fra studiet henviser til den tyske befolkning.}

Hvad er en vene?

Vener – også kaldet blodårer – er kar, som transporterer blodet tilbage til hjertet. De hører til blodkredsløbets lavtrykssystem, for inde i venerne hersker et betydeligt lavere tryk end i arterierne. I blodkredsløbet transporterer venerne blod med et lavt iltindhold, mens arterierne i lungekredsløbet transporterer blod med et højt iltindhold. 

Ved et voksent menneske transporterer venerne hver dag ca. 7000 liter blod tilbage til hjertet. Det er skeletmuskulaturen, der er hovedansvarlig for pumpningen i venerne. Her spiller veneklapperne også en vigtig rolle.

De fleste kropsvener forløber parallelt med deres arterielle pendant og kaldes således også ledsagende vener.

Hvordan fungerer blodstrømmen i en vene?

Det er hjerteslaget, der sørger for at transportere blodet væk fra hjertet. Impulsen er dog – efter at have passeret kapillarerne (de mindste blodkar)  – ikke tilstrækkelig til også at accelerere blodet i venerne. Hjertet er primært en pressepumpe og ikke så meget en sugepumpe. Det er således ikke hjertets opgave at transportere blodet tilbage.

Det er veneklapperne, der er det anatomiske grundlag for blodstrømmen. De fleste vener er inddelt i afsnit ved hjælp af klapper. Op til 20 veneklapper i en vene i ekstremiteterne sørger for, at blodet strømmer i den rigtige retning, altså til hjertet. Veneklapperne fungerer på en måde som kontraventiler. Når et af venens afsnit udsættes for tryk, åbner klapperne sig i retning af hjertet og lader blodet passere til det næste veneafsnit. Klapperne kan dog kun åbnes i en retning. Ved sunde klapper er det ikke muligt for blodet at strømme tilbage.  

Men hvordan udsættes venerne overhovedet for tryk? For at blodet kan komme tilbage til hjertet, er der flere aktive mekanismer, der betegnes som venepumpe eller muskelpumpe. Ved en muskelkontraktion bliver den vene, der løber i nærheden, presset sammen. Derved bliver blodet transporteret videre. Karvæggen fungerer her som modtryk og sørger for, at trykket i venen ikke stiger yderligere. Når musklen slappes, udvider venen sig igen. Det sug, der opstår, sørger for, at blodet fra de veneafsnit, der ligger længere nede, og fra det overfladiske venesystem, strømmer til de dybe vener. På samme måde fungerer kompressionen af en ledsagende vene som følge af pulsbølgen, der går gennem den nærliggende arterie. I hjertenære vener påvirker åndedrættet blodstrømmen, i maven er det tarmens bevægelser.

Som følge af samspillet mellem kompression og veneklapper kan blodet blive transporteret modsat tyngdekraften – 24 timer i døgnet gennem hele livet. Så er det ikke så underligt, at veneklapperne og -væggene ikke længere fungerer fejlfrit, når man kommer op i alderen, og der opstår venelidelser.

Benvenerne

Den største indsats i det venøse system ydes af benvenerne. Venerne pumper blodet fra det laveste sted i kroppen tilbage til hjertet, uden pauser og om dagen endda hele tiden modsat tyngdekraften. Det er prisen for den evolutionære udvikling, hvor mennesket går oprejst.

Benmuskulaturens "muskel-vene-pumpe", også kaldet "lægmuskelpumpe", har den vigtigste funktion ved tilbagetransporten af blodet. Når du bevæger benene, spændes musklerne i underbenet og fungerer derved som en naturlig pumpe, der transporterer det venøse blod fra benene og tilbage til hjertet.

Ved de mindste forandringer i venerne, f.eks. ved en udvidelse, påvirkes veneklappernes funktion, og de kan ikke længere lukke ordentligt. På den måde kan det ske, at venøst blod ophobes i venerne og kun strømmer tilbage med forsinkelse. Denne blodophobning føles i første omgang som "tunge" eller "hævede" ben. Tilbagetransportens vigtige opgave bliver ikke længere fuldstændig opfyldt, hvilket ubehandlet kan resultere i alvorlige venesygdomme.

Der skelnes mellem de kraftigt forgrenede overfladiske benvener i det subkutane fedtvæv, de store dybe benvener og perforantvenerne, der forbinder de to førstnævnte.

Her er en oversigt over de forskellige muskel- og ledpumper:

Venens og venesystemets opbygning

De tykkeste vener er hjertets hulvener med en diameter på ca. 2 cm, de tyndeste venoler (mindste venøse kar) er derimod kun ca. 15 μm. Som det er typisk for alle blodkar, er venevæggen også inddelt i tre lag: 

En veneklap er en udposning af karvæggen. Klappen ligner et lille segl. Der er ingen veneklapper i venerne i hovedet, indvoldene, rygmarvskanalen og i de store vener tæt på hjertet. Ved arterierne er hjertets pumpetryk tilstrækkeligt til at forhindre blodets tilbageløb.

De fleste mennesker kender følelsen af tunge ben om aftenen. Det kan skyldes en anstrengende dag, hvor man har siddet eller stået meget, men det kan også være et første tegn på veneproblemer. Der er mange symptomer på venelidelser. Hvis man har fremstående årer og vil undersøge disse nærmere, bør man også være opmærksom på en række andre symptomer på venelidelser:

Selv lette symptomer bør ikke bagatelliseres, især ikke, hvis de gentager sig. Manglende behandling kan forværre symptomerne eller føre til andre mere alvorlige venesygdomme. Dette bør man under alle omstændigheder få undersøgt. Det bedste, man kan gøre, er at kontakte en specialist ingen for flebologi eller hudsygdomme.

Risikofaktorer for venelidelser

Der findes en række påvirkende faktorer, som fremmer udviklingen af venesygdomme. Her er det vigtigt at skelne mellem upåvirkelige og påvirkelige faktorer:

Forskellige sygdomsbilleder

Ligesom i trafikken kan der også dannes kø i venerne. En byggeplads er nok til at lamme trafikken lokalt. I kroppen kan en sådan byggeplads f.eks. være en lille forandring af en vene, som påvirker veneklappernes lukning og dermed forsinker blodstrømmen. Denne klapinsufficiens er ofte årsag til mange lidelser, men kan også være en følge af en sygdom i venesystemet.

Diagnostik ved venelidelser

En ultralydsundersøgelse er den foretrukne metode, når det gælder om at se dybereliggende vener og entydigt diagnosticere syge blodkar. På den måde er det muligt at konstatere blodstrømmens hastighed og retning. Ved hjælp af Duplex-sonografi kan specialister endda undersøge venernes form og opbygning. Denne metode har ingen bivirkninger og er smertefri.

I mere alvorlige tilfælde kan der udføres yderligere undersøgelser som f.eks. magnet-resonans- eller computer-tomografi.

Uanset om man har anlæg for venelidelser eller ej, er bevægelse en af de bedste metoder til at forebygge venelidelser. At stå eller sidde i lang tid ad gangen bør undgås. Der er brug for afveksling. Du behøver ikke dyrke ekstremsport, at cykle, svømme eller vandre er fuldt ud tilstrækkeligt. Kolde brusebade og jævnligt lægge benene op er også en god hjælp. Derudover bør du minimere alle påvirkelige risikofaktorer:

Undgå overvægt, spis en alsidig kost. Undgå kraftig varme som f.eks. sauna og direkte sol. Undlad indtagelse af alkohol og nikotin. Brug primært flade, bekvemme sko og undgå tøj, der strammer. Informér dig om alternativer til p-piller.

Når der foreligger en venesvaghed, er foranstaltninger, der anvendes til forebyggelse, ofte ikke længere tilstrækkelige til at forhindre en forværring. Det vigtigste element i behandlingen af en venesvaghed er kompressionsterapi. Kompressionsterapi hjælper med at lukke veneklapperne og således med at transportere blodet tilbage til hjertet.

Men hvordan virker kompressionsterapien ved en venelidelse? Princippet går ud på, at der lægges kontrolleret pres på vævet og på venesystemet udefra. Derved reduceres venernes diameter. Veneklapper, der ikke lukker fuldstændigt, kan nu lukke helt og fungere som kontraventiler. Det aftagende tryk fra en kompressionsstrømpe i retning af hjertet understøtter samtidig transporten af blodet. Kombinationen af kompressionsstrømpe og bevægelse fungerer ekstra godt. Så kan lægmuskelpumpen arbejde optimalt.

Ud over kompressionsterapien kan der anvendes medicin eller udføres forskellige behandlinger eller indgreb.