Ekspedient i bageri bærer håndledsbandagen JuzoFlex Manu Xtra og rækker kunden en kop over disken

Smerter i hånden

Anatomi

Symptomer

Årsager

Behandling

Sådan håndterer du smerter i hænderne

Hånden er et af evolutionens sande mesterværker. Kombinationen af enorm styrke og absolut kontrol gør den til et uundværligt værktøj for mennesket. Der er stort set ikke et tidspunkt, hvor hænderne ikke er aktive, og der findes stort set ikke en aktivitet, hvor hænderne ikke er involverede.

I løbet af et liv bøjer og strækker vi vores hænder op til 25 millioner gange. Hvor ofte vi bruger hænderne, og hvor vigtige de er, går dog først op for de fleste mennesker, når smerter i hånden henleder opmærksomheden på enhver lille bevægelse.

Ofte er smerter i hånden et advarselstegn og tyder på en mulig overbelastning. For at undgå skader, kroniske forløb og mulige senfølger skal man derfor ikke blot trække på skuldrene ved smerter i hænderne, men hurtigst muligt søge læge.

Håndens opbygning og funktion

Hånden består af over 100 ledbånd, 36 led, 33 muskler og 27 knogler. Knogler og led er anbragt sådan, at hånden har et bredt bevægelsesomfang og dermed en høj grad af behændighed. En særligt vigtig funktion har tommelfingeren, som kan udøve et modtryk mod langfingeren og herved er central for håndens gribefunktion.

Muskulaturen til at bøje og strække fingrene ligger i underarmen, dens sener strækker sig på begge sider ned til fæstet i hånden. Til beskyttelse og for at opnå en friktionsfri bevægelse er senerne omsluttet af seneskeder eller glidevæv. De korte håndmuskler, også kaldet indvendig håndmuskulatur, ligger til gengæld direkte i hånden og er f.eks. ansvarlig for, at fingrene kan spredes og samles.

Håndens tre hovednerver, midterarmnerven (medianusnerven), spolebensnerven (radialisnerven) og albuenerven (ulnarisnerven) styrer motorikken og oplevelsen af berøring, smerte og temperatur.

Anatomisk illustration af højre hånd - håndfladen — *Højre hånd, set fra håndfladen*

Smerter i hånden: Mulige typer og symptomer

Alt efter årsag kan der optræde vidt forskellige symptomer i forbindelse med smerter i hænderne.

Ved ledsygdomme som artrose, artritis, reumatiske lidelser og gigt opstår smerter ved bevægelse af fingerleddene.
Sensibilitetsforstyrrelser som en prikkende, brændende og kløende fornemmelse i fingrene eller i håndleddet tyder på et neurologisk problem som underliggende årsag.
Men en klemt nerve kan også vise sig som følelsesløshed i fingrene .
Morgenstivhed i hånd og fingre er et typisk symptom på reumatoid artritis.
Andre symptomer kan være svækket kraft i hånden og problemer med at gribe fat om ting samt ømme hævelser.

Forskellige årsager til smerter i hånden

Generelt kan smerter i hænderne udløses af vidt forskellige årsager. Ud over belastningsbetingede smerter kan håndsmerter nemlig også opstå som følge af sygdomme, f.eks. reaumatiske lidelser/gigt, Dupuytrens kontraktur, karpaltunnelsyndrom, skader som skitommel eller bådbensbrud, fejlstillinger eller genetisk disposition . Også årsager som knogle- og ledskader, muskelproblemer, irritationer og beskadigelser af nerverne samt kredsløbsforstyrrelser kan ligge bag.

I de fleste tilfælde kan de mulige årsager til smerter i hænderne imidlertid indkredses ved hjælp af lokalisering.

I følgende oversigt er smerterne listet efter deres lokalisering. Oversigten tjener udelukkende som orienteringshjælp, så det er muligt at skabe sig et første overblik over de potentielle årsager.

Ved smerter og gener i hånden anbefales det at gå til lægen så tidligt som muligt for at få en sikker diagnose og undgå følgeskader.

Lokalisering: Hvor optræder smerterne i hånden?

Mulige årsager til smerter i håndballen og håndfladen

Dupuytrens kontraktur

Dupuytrens kontraktur er sygelig forandring af bindevævet, hvor der dannes små knuder eller strenge i håndfladen. På grund af disse fortykkelser mister personen evnen til at rette fingrene ud. Tilstanden opstår som oftest hos mænd over 50 år.

Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis)

Den hinde, som ligger omkring senen, kaldes seneskeden. Særligt i håndledsområdet kan der ofte opstå betændelse. Det viser sig ved stærke stikkende eller trækkende smerter, som kan stråle ud på håndballen, og ledsages ofte af hævelser eller hudrødmen. Et klassisk symptom er senekrepitation, en hør- og mærkbar knirken, som kan minde om lyden af at gå på nyfalden sne.

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelen er en snæver passage i håndledsområdet, som medianusnerven og bøjesenerne går igennem. Hvis nerven klemmes på grund af en hævelse, kan det medføre voldsomme smerter, som undertiden stråler ud i hånd, arm og skulder, følelsesløshed i fingrene primært om natten, svækkede muskler og funktionsbegrænsninger samt muskelsvind i tommelfingerballen (thenar atrofi).

Mere om karpaltunnelsyndrom

Hyppige udløsende faktorer for smerter i håndryggen

Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis)

Den hinde, som ligger omkring senen, kaldes seneskeden. Særligt i håndledsområdet kan der ofte opstå overbelastningsbetinget betændelse. Det viser sig ved stærke stikkende eller trækkende smerter, som også kan stråle ud på håndryggen, og ledsages ofte af hævelser eller hudrødmen. Et klassisk symptom er senekrepitation, en hør- og mærkbar knirken, som kan minde om lyden af at gå på nyfalden sne.

Karpaltunnelsyndrom

Mere om karpaltunnelsyndrom

Bådbensbrud (scaphoideumfraktur)

Forsøg på at afværge et fald fører ofte til fraktur på bådbenet. Bådbenet er den største af de otte håndrodsknogler. De typiske symptomer er et hævet og ømt håndled, kompressionssmerter i tommelfingeren samt smerter på håndrygsiden og tryksmerter på tommelfingersiden af håndroden (tabatière).

Musearm/hånd (repetitive strain injury syndrom)

RSI-syndromet er en uspecifik overbelastningstilstand i hånden og udløses af gentagne bevægelsesprocesser – f.eks. ved brug af computermus og tastatur. Ud over smerter kan der også opstå en prikkende fornemmelse, følelsesløshed og sensibilitetstab samt nedsat kraft og bevægelsesbegrænsninger.

Gængse sygdomsbilleder ved smerter i håndleddet

Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis)

Den hinde, som ligger omkring senen, kaldes seneskeden. Særligt i håndledsområdet kan der ofte opstå overbelastningsbetinget betændelse. Det viser sig ved stærke stikkende eller trækkende smerter koncentreret på lillefingersiden af håndleddet (ulnar side) og ledsages ofte af hævelser eller hudrødmen.

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelen er en snæver passage i håndledsområdet, som medianusnerven og bøjesenerne går igennem. Hvis nerven klemmes på grund af en hævelse, kan det medføre voldsomme smerter, som undertiden stråler ud i hånd, arm og skulder, følelsesløshed i fingrene primært om natten, muskelsvaghed og funktionsbegrænsninger samt muskelsvind i tommelfingerballen (thenar atrofi).

Mere om karpaltunnelsyndrom

Ganglion (seneknude)

Håndledsganglion er en let elastisk til hård hævelse med flydende indhold, som primært optræder på siden af håndryggen, over ydersiden af håndleddet eller i håndfladen. Hvis gangliet trykker på en nerve, sener eller andre strukturer, kan det forårsage smerter og følelsesløshed.

Håndledsartrose (radiocarpal artrose)

Ved denne type artrose er håndleddets beskyttende knoglelag ødelagt som følge af slitage, så knoglerne gnider mod hinanden. Der optræder især smerter om morgenen, mens de for det meste aftager i dagens løb.

Bådbensbrud (scaphoideumfraktur)

Håndledsnære brud (distal radiusfraktur)

Med en andel på omkring 25 % er radiusfraktur et af de hyppigst forekommende knoglebrud hos mennesker. De fleste brud på radiusknoglen (spolebenet) sker, når man tager fra ved et fald, og optræder i nærheden af håndleddet. Et spolebensbrud medfører smerter og nedsat bevægelighed i det berørte område. Det kan desuden resultere i en kompenserende holdning og fejlstilling af håndleddet.

Musearm/hånd (repetitive strain injury syndrom)

Hyppige årsager til smerter i tommelfingeren

Skitommel (albuesidig sideledbåndsruptur i tommelfingergrundleddet)

En skitommel er en af de hyppigste sportsskader, hvor sideledbåndet på albuesiden af- eller overrives ved vrid/overstrækning. Under visse omstændigheder kan en del af knoglen endda splintres. Som følge heraf kan der opstå ustabilitet og smerter ved overstrækning af tommelfingeren, hævelser samt et hæmatom på tommelfingergrundleddet.

Rodledsartrose (rhizartrose)

Rhizartrose er ledslitage af tommelfingerrodleddet forbundet med nedbrydning af knoglen. Optræder i øget omfang hos kvinder fra 40 års alderen og viser sig primært ved ledsmerter i forbindelse med gribe- og drejebevægelser samt manglende kraft og vanskeligheder med at gribe fat om ting.

Bådbensbrud (scaphoideumfraktur)

Mulige udløsende faktorer for smerter i fingre og fingerled

Springfinger (triggerfinger / tendovaginitis stenosans)

Der er tale om en springfinger, når senen, mens den glider i seneskeden, bliver hængende i området med det første stabiliserende bånd i håndfladen. Det kan både skyldes en betændelsesbetinget indsnævring af seneskeden og en fortykkelse af senen. Mulige symptomer på overbelastningen er en finger, der låser sig fast, smerter, når fingeren strækkes ud, og en hævelse eller en seneknude (ganglion) i området ved roden af fingeren.

Fingerledsartrose

Aldersbetinget slitage af leddene betegnes artrose. I den forbindelse bevirker nedbrydningen af brusklaget i fingerleddene belastningsafhængige smerter og stive, 'knudrede' led, manglende stabilitet, vanskelighed ved at gribe fat om ting og tiltagende deformering af de berørte led.

Kubitaltunnelsyndrom (sulcus ulnaris-syndrom)

Kubitaltunnelsyndromet opstår, når nerven ved albuen (nervus ulnaris) begrænses og afklemmes i knoglefuren (sulcus). Det optræder særligt om natten. Kubitaltunnelsyndromet viser sig ved følelsesløshed eller en prikkende fornemmelse og smerter på håndfladesiden af ringfingeren og lillefingeren samt på albuesiden af håndkanten.

Artritis/reumatoid artritis

Artritis er ledinflammation, som medfører tiltagende ødelæggelse af de berørte led. De typiske symptomer er kraftesløshed, smerter i fingrene, hudrødmen og hævelser, varmeudvikling og begrænset bevægelighed. Stivheden om morgenen aftager efter cirka en time, hvorefter fingrene igen får øget bevægelighed.

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelen er en snæver passage i håndledsområdet, som medianusnerven og bøjesenerne går igennem. Hvis nerven klemmes på grund af en hævelse, kan det medføre voldsomme smerter, som undertiden stråler ud i hånd, arm og skulder, følelsesløshed i fingrene primært om natten, muskelsvaghed og funktionsbegrænsninger samt muskelsvind i tommelfingerballen (thenar atrofi).

Mere om karpaltunnelsyndrom

Musearm/hånd (repetitive strain injury syndrom)

Udbredt årsag til smerter på håndkanten

Kubitaltunnelsyndrom (sulcus ulnaris-syndrom)

Behandling af smerter i hånden

Hvis du oplever smerter i hånden, bør du søge læge, før du går i gang med egne tiltag. Ethvert nok så lille stik- eller snitsår skal straks efter uheldet vurderes af en kompetent håndkirurgisk fagperson. Selvom der nemlig i første omgang ikke foreligger nedsat funktion, kan det f.eks. efter en delvis seneoverrivning ende med en komplet seneruptur.

Det gælder særligt ved manglende følelse i hånden, efter en akut skade, ved ekstreme smerter, en synlig deformitet, skrabe- eller kliklyde under eller efter en skade samt nedsat bevægelighed. Man bør under alle omstændigheder søge læge, hvis smerten forværres eller ikke forbedres på længere sigt. Vær ved alle tiltag opmærksom på, om de virkelig er gode for dig.

Indledende tiltag ved smertende hænder

Der kan opstå mange forskellige sygdomme i hænderne, som hver især kræver en individuel fremgangsmåde.

Ved kroniske gener, stivheder og spændinger kan der bruges varme til at løsne op og lindre smerterne.
Ved akut opståede smerter, hævelser, betændelser og blodudtrædninger samt smerter, der forstærkes ved aktivitet, kan en kølepad lette smerten. Den skal imidlertid omvikles med stof og må ikke anvendes direkte på huden.
Drejer det sig om en overbelastning eller en inflammationsproces, kan det absolut anbefales i første omgang at holde hånden i ro. Juzo tilbyder forskellige ortoser afhængigt af hvilket område, der er berørt.

Hjælpemidler

Ortoser anvendes i første omgang til immobilisering og stabilisering. Hvis mobiliteten skal bevares, og hånden samtidig aflastes og støttes ved bevægelse, anvendes til gengæld bandager. De modvirker hævelser og kan lette patientens vej tilbage til smertefri bevægelse.

Aflastende og stabiliserende: JuzoPro håndortoser

Ortoserne er fremstillet i kvalitetsmaterialer, som er præcist tilpasset deres anvendelsesformål, og tilbyder maksimal funktionalitet og bærekomfort. Alt efter indikation kan håndleddet, enkelte fingerled eller tommelfingergrund- og tommelfingerrodleddet aflastes og stabiliseres, eller bevægeligheden af de enkelte led kan hhv. begrænses eller forhindres. Ortoserne er tilpasset præcist til behandlingens behov og understøtter på den måde varig behandlingssucces.

Gå på opdagelse i vores udvalg af håndortoser

Hånd med håndledsortose JuzoPro Manu Xtec Palmar

Komprimerende og mobiliserende: JuzoFlex håndledsbandager

Håndledsbandager giver på samme tid optimal beskyttelse og stabilisering af belastede håndled. Det komprimerende tryk modvirker hævelser, udligner muskulære ubalancer og stabiliserer sener og ledbånd, uden at begrænse bevægelsesfriheden i håndled og fingre for meget. Integrerede silikonepelotter sørger for en ensartet trykfordeling, aflaster trykfølsomme områder og udøver en massagelignende effekt, som mindsker postoperative ødemer, så leddenes bevægelighed kan forbedres.

Gå på opdagelse i vores udvalg af håndledsbandager

Hånd med håndledsbandage JuzoFlex Manu Xtra

Sygegymnastik, ergoterapi og lymfedrænage

Terapeutiske foranstaltninger som sygegymnastik og ergoterapi benyttes primært efter operationer og skader til at genskabe og sikre funktionalitet og fuld bevægelighed i hånden. Ud over passive øvelser, hvor terapeuten udfører bevægelserne, får patienten også i de fleste tilfælde vist passende øvelser, der kan udføres hjemme. Lymfedrænage kan i den forbindelse medvirke til, at hævelser aftager, og helingsprocessen accelereres.

Øvelser ved smerter i hånden

Der findes en række forskellige øvelser, som især er anvendelige i forbindelse med håndleds- eller fingersmerter. Øvelserne skal imidlertid afstemmes individuelt efter smerternes udløsende faktor.

For eksempel kan fingrenes bevægelighed i forbindelse med artrose (ledslitage) bevares og fremmes med regelmæssige fingerøvelser, der kan medvirke til at løsne op.

En forkortet muskulatur og sammenklæbede fascier kan øge spændingen i håndleddet yderligere. Ved regelmæssig udstrækning af håndleddet og fingrene kan spændingen i underarmen løsnes lidt efter lidt.

Medicinsk behandling

Som midlertidig foranstaltning mod håndsmerter kan der anvendes betændelseshæmmende smertestillende midler i form af salver eller tabletter. Smertebehandling ved hjælp af smertestillende medicin er dog så vidt muligt ikke en langsigtet løsning. Derfor er det vigtigt at fastslå præcist, hvad der har udløst smerterne for at kunne foretage korrekt behandling og forebygge kroniske forløb. Hvis symptomerne udløses på grund af en immunreaktion (autoimmun sygdom), kan også immunsystemet undertrykkes med medicin.

Operative indgreb

I mange tilfælde gennemføres operative indgreb på grund af en akut skade, som for eksempel efter et knoglebrud, en ledbåndsskade eller en snitskade med nerve- og/eller senebeskadigelse. Men også indeklemning af nerver og sener kan gøre et kirurgisk indgreb nødvendigt. En helhedsorienteret behandling med optimalt afstemte produkter til ortopædi, hånd- og ulykkeskirurgi samt arbehandling er befordrende for vellykket heling.

Efter en operation er det vigtigt, at det opståede sår heler optimalt, så der ikke indtræffer/fortsætter med at være funktions- og bevægelsesbegrænsninger. Kompressionsbehandling er velegnet til at forbedre kvaliteten af arret efter operationen. Når sårhelingen er afsluttet, kan det til den postoperative behandling anbefales at anvende den sømløse handske ScarPrime Seamless og efterfølgende til langtidsbehandling en skræddersyet ScarComfort-handske.

Det er desuden en vigtig komponent i arbehandlingen at anvende silikone, også i kombination med kompressionsprodukter. Medicinsk silikone sørger for, at der opstår et fugtigt miljø på arret. På den måde tørrer arret ikke ud. Silikonen holder arret blødt og har en positiv effekt på arvævet. Hos Juzo fås to forskellige silikoneprodukter til arbehandling: Juzo Silon®-TEX– et medicinsk silikonelag på et tekstilt bæremateriale, som syes direkte ind i kompressionsproduktet – og Juzo ScarPad – et selvhæftende silikoneplaster, der kan tilklippes individuelt.

Herudover anvendes i helingsfasen til immobilisering og aflastning af operationsområdet ortoser som JuzoPro Manu Xtec Palmar, JuzoPro Palmar Xtec Rhizo eller JuzoPro Palmar Xtec Digitus .