DA
  • International

  • English Version EN

Kom godt igennem vinteren med kompression

Få mere at vide om, hvad man skal være ekstra opmærksom på om vinteren for at bevare et sundt vene- og lymfesystem, og hvordan man kommer perfekt igennem den kolde årstid.

Først den gode nyhed: Det er langt mere behageligt at bruge kompressionsprodukter i den kolde årstid. Dels varmer kompressionsproduktet om efteråret og vinteren, og dels har de lavere temperaturer en positiv effekt på blodomløbets funktion. På grund af kulden trækker muskler og vener sig sammen. Derved komprimeres venerne helt naturligt, og blodet cirkulerer bedre og hurtigere. Alligevel er der her nogle gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man bruger kompressionsprodukter om vinteren.

Tip 1: Bevægelse og sport er ekstra effektivt om vinteren

Så snart det bliver koldere udenfor, går mange mennesker i sportsligt vinterhi. Ved flebologiske og lymfologiske sygdomme er tilstrækkelig bevægelse dog uundværligt. Bevægelse i den friske luft styrker nemlig immunsystemet, sætter gang i muskelpumpen og understøtter således blodomløbets og lymfesystemets funktion. Især langrend kan anbefales, da det sætter gang i kredsløbet, samtidig med at det er skånsomt for leddene. Det gode er: Ved lave temperaturer sveder man ikke så meget.

Tip 2: Husk også at indtage tilstrækkelig væske i den kolde årstid

Om vinteren oplever mange mennesker, at det er svært at få drukket nok. Det er der egentlig ingen grund til, for vintertid er også tetid. Vores råd til dine patienter: Gør det at drikke te til dit vinterritual: Så find dine smukkeste tekopper eller tekrus frem og sørg for at være godt dækket ind med forskellige tesorter. Det smarteste er at lave en hel kande ad gangen, så du hele tiden kan skænke dig en ny kop. Når du går ture om vinteren, er det også en vældig god ide at medbringe en termokande med varm te, så du har noget at varme dig på.

Tip 3: Spis sundt om vinteren

Især om vinteren har immunsystemet brug for din fulde støtte. Klassiske rodfrugter og vintergrøntsager som f.eks. selleri, gulerødder, rosenkål og rødbeder indeholder masser af vitaminer og sekundære plantestoffer. Det styrker dit immunsystem og beskytter cellerne. Derudover bør man undgå alt for fed kost, da det hæmmer lymfeafløbet. Ud over alkohol kan også stærke krydderier som f.eks. chili, wasabi og lignende øge ødemtendensen og bør derfor undgås. Salt fremmer også vandansamlinger i kroppen og bør derfor anvendes sparsomt.

Tip 4: Husk også hudplejen

Under kompressionsproduktet er huden ofte tør og følsom. Om vinteren udtørres huden yderligere af den kolde luft udendørs og den tørre opvarmningsluft indendørs. For at styrke hudens barrierefunktion og forebygge betændelser og infektioner bør man derfor smøre huden ind i en fugtgivende og carbamidholdig lotion.

Vi anbefaler f.eks. Juzo Lymph Lotion med 30 % lipider og 4 % carbamid.

Vi ønsker dig en afslappet eftersårs- og vintertid!


Dette kunne også interessere dig

Kategorier

Vil du gerne have de aktuelle nyheder på e-mail? Så tilmeld dig faghandlens nyhedsbrev fra Juzo nu!